Jul 27, 2012

DM I SOL KONKURRENCE






























































Illustrations + graphic design for Experimentarium, Kræftens Bekæmpelse and TrygFonden. Textbook material for educational purposes.

HKH Kronprinsesse Mary åbnede solkampagnen ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ på Experimentarium i Hellerup. Fokus for dette års åbning var de unge, som er dem, der passer allermindst på i solen. Nye tal viser, at 62 procent af de 15-19 årige blev solskoldede i løbet af sidste sommer. 

Antallet af danskere, der rammes af hud- og modermærkekræft, stiger hvert år og er nu samlet set oppe på flere end 13.000 årlige tilfælde. Det er på denne alvorlige baggrund, at Kronprinsesse Mary åbnede Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Experimentarium i Hellerup nord for København. 

Solkampagnen er nået langt, og gode resultater er opnået. I dag ved danskerne godt, at for meget UV-stråling kan være farligt. Men der er brug for, at kampagnens budskaber gentages for os alle, så vi bliver ved med at huske sunde og gode solvaner. Der er også brug for, at budskaberne hele tiden gives til og læres af de mange nye børn og unge, sagde Kronprinsesse Mary i sin tale. 

Den nationale skolekonkurrence er lavet i tæt samarbejde med Experimentarium. Tanken er, at eleverne skal uddannes til at være såkaldte forandringsagenter. Opgaven for eleverne bliver at realisere deres ideer, blandt andet gennem politisk indflydelse, så der skabes flere skyggemuligheder i lokalmiljøet.